Sandwich med kylling og pesto.
Her får du opskriften på en virkelig lækker sandwich med kylling og pesto. Derudover er de fyldt med mozzarella, avocado og syltede rødløg. En helt perfekt kombi hvis du spørger mig.
De her sandwich er virkelig gode at tage med på farten men de er altså også gode til aftensmaden. Det er nemt og lækkert. Prøv også denne udgave med kylling og karrydressing.
De syltede rødløg er også hjemmelavet. Prøv dem! Det smager fantastisk godt i den her sandwich og på meget andet mad.
Sandwich med kylling og pesto
Ingredienser
Kylling
- 2 kyllingbryster
- 2 spsk olie
- 1 tsk salt og peber
Sandwich
- 4 sandwichbrød
- 8 spsk basilikumspesto
- 1 avocado
- 1 kugle frisk mozzarella
- Lidt salt og peber
- Syltede rødløg
Fremgangsmåde
Kylling
- Tænd ovnen på 185 grader almindelig ovn.Kom kyllingen på en bageplade med bagepapir og fordel olie, salt og peber på.Kom kyllingen i ovnen i 22 minutter.
Karry dressing
- Skær brødene igennem, hold dem lukkede og lun dem i et varmt panninijern.De skal blive sprøde udenpå og ikke ristes indeni.
- Åben brødene og lad dem køle let af.Smør med pesto på top og bund.
- Skær kylling, avocado og mozzarella i skiver.Fordel i de 4 sandwich sammen med syltede rødløg.Drys med lidt salt og peber. Kom toppen på og server.
Mere inspiration til opskriften.
- Jeg bruger ofte en god basilikumspesto til mine sandwich. Det går super godt sammen med kyllingen, avocadoen og de syltede rødløg. Du kan sagtens købe pestoen færdig og ellers kan du lave din egen lækre basilikums pesto.
- Jeg anbefaler at man tilbereder kyllingen selv men du kan sagtens købe noget kyllingpålæg som er tilberedt.
- Du kan pakke dem stramt ind i et stykke bagepapir og så halvere dem med en skarp kniv. Så er de nemme at spise med papir om.
Brød til sandwich.
Der findes så mange forskellige slags brød til sandwich. Og man kan jo bruge lige det man er til. Du kan også bage nogle selv. Gør det som der er tid og overskud til.
I de her sandwich med kylling og pesto bruger jeg sandwich brød fra Kohberg. Der er 4 i pakken og de hedder: “Grov café sandwich”. De smager fantastisk godt. Dem kan jeg virkelig anbefale.