Triple chocolate brownie

Triple chocolate brownie.

Her kan du få min aller bedste opskrift på triple chocolate brownie. Det er en god fudgy brownie, hvor der både er mørk, lys og hvid chokolade i – der mangler ikke noget!

Ofte laver man en brownie kun med en god mørk chokolade, men i denne her får du altså alle tre slags chokolade, og det giver en skøn smag til brownien.

Hvis du gerne vil prøve den helt klassiske med mørk chokolade, kan du finde opskriften på min brownie her.

Det er en af de kager, som man med fordel kan bage dagen før, så den kan nå at sætte sig. Den er nemlig meget blød i de første mange timer, når den er kommet ud af ovnen.

Triple chocolate brownie

Lækker fudge brownie med 3 slags chokolade.
Forberedelses tid: 20 minutter
Samlet tid: 1 time
16 stykker
Frysegnet: Ja
Holdbarhed: 4-5 dage

Ingredienser

  • 150 g smør
  • 200 g mørk chokolade
  • 200 g sukker
  • 3 æg
  • 100 g hvedemel
  • 1 knsp flagesalt
  • 100 g mælkechokolade
  • 100 g hvid chokolade
  • Til toppen
  • 30 g mælkechokolade
  • 30 g hvid chokolade

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 175 grader.
  • Smelt smør og mørk chokolade ved svag varme i en gryde.
    
Det tages af varmen lige før det er smeltet færdigt.
    Rør i det indtil chokoladen er helt smeltet.
  • Æg og sukker piskes lyst og luftigt med en håndmixer.
  • Den smeltede chokoladeblanding vendes sammen med æggene.
    Hæld lidt i ad gangen og vend det sammen med en dejskraber.
  • Hvedemel sigtes og vendes i.
  • Til sidst vendes mælke- og hvid chokolade i.
  • Kagedejen kommes i en smurt bradepande på ca. 20 x 30 cm.

    Fordel resten af chokoladen på toppen.
  • Kagen bages i 30 minutter og afkøles HELT før den skæres ud.

    Du kan evt. komme kagen en tur i køleskabet. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed
Mere inspiration til opskriften.
  • Du kan med fordel bage den dagen før. Det gør kagen perfekt til en god dessert til gæsterne da den kan forberedes i forvejen.
  • Det er en af de kager, der sagtens kan fryses ned og tages op et par timer før, at den ska bruges. Det er også med til at gøre den lidt ekstra lækker faktisk.

Fudgy brownie.

Bag gerne kagen dagen i forvejen, da den skal have god tid til at sætte sig. Når sådan en kage lige er kommet ud af ovnen, vil den være meget blød og klæ i det. Men det betyder ikke, at den ikke er færdigbagt.

Kagen vil være blød i mange timer, indtil at den er kølet ordentligt ned og har fået lov til at sætte sig. Herefter vil det blive til en fast kage. Hvis du er lidt i tidspres kan du sætte den på køl, så går processen lidt hurtigere.

Du kan spise din tripple chocolate brownie, lige som den er eller servere en god klat vaniljeis til den. Is, bær og fudgy brownie er bare et sindsygt godt match.

Flere opskrifter på brownies.

Jeg elsker selv at bage brownies, og jeg har efterhånden en del forskellige af dem på min side her. Du kan finde et direkte link til de forskellige herunder:

Du kan både finde nogle lidt mere klassiske kager med chokolade, men jeg har også lavet en enkelt, hvor der ikke er noget tilsat sukker i.

 

Triple chocolate brownie

Har du spørgsmål eller har du prøvet denne opskrift? Fortæl mig hvordan det gik!

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..