Ristet Rugbrød med laks

Ristet rugbrød med laks.

Her kan du få den simple opskrift på ristet rugbrød med laks og avocado. Man kan også lave dem til små rugbrødschips med laks, hvis man skærer rugbrød i mindre stykker. Laks på ristet rugbrød eller generelt laks på brød er et hit til forretten.

Hvis du er vild med laks, skal du også prøve min lakserilette på sprødt brød!

Ud over at være en god forret, kan det også spises til frokost eller som en del af et større tapasbord. Hvis det er til tapas, kan du lave mindre stykker rugbrød. Her på billedet er det anrettet til en frokost.

Ristet rugbrød med laks

En virkelig nem opskrift på sprødt ristet rugbrød med laks og avocado.
Forberedelses tid: 5 minutter
Samlet tid: 10 minutter
4 stykker
Frysegnet: Nej
Holdbarhed: 1-2 dage

Ingredienser

  • 4 skiver rugbrød, meget gerne tyndskåret
  • 125 g varmrøget laks
  • 1 moden avocado
  • 4 salatblade
  • Basilikumspesto
  • Flagssalt og peber

Fremgangsmåde

  • Rist dit rugbrød i ovnen eller på en brødrister. Gerne godt sprødt.
  • Halver avocadoen og tag avocado kødet ud med en ske.
  • På hvert stykke brød moses en ¼ avocado let med en gaffel.
  • Kom salat og varmrøget laks ovenpå. Top med lidt pesto, salt og peber. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed
Mere inspiration til opskriften.
  • Jeg kan anbefale selv at skære nogle tynde skiver brød af et par dage gammelt rugbrød. Det er nemmere at få skiverne helt tynde, hvis brødet ikke er helt frisk. Hvis det er for friskbagt, så kan det godt smuldre en smule, når skiverne skæres.
  • Skal den nemme opskrift være endnu nemmere så køb noget lækkert knækbrød og anret laks og avocado på det.
  • Du kan også sagtens bare brugt helt almindelig skiver rugbrød, som du har købt, når du skal lave rugbrødschips med laks. Smid det på brødristeren eller i ovnen, så får det en dejlig sprød overflade. Pas på at de ikke bliver brændt, hvis du smider det i ovnen.
  • Selve denne her opskrift er tænkt som, at man tager et helt stykke rugbrød og fylder på. Du kan også skære rugbrødet ud i mine stykker, så bliver det til små hapsere.

 

Ristet Rugbrød med laks

 

Laks på ristet rugbrød.

Laks på ristet rugbrød er i virkeligheden en super simpel ret, og det er ofte noget af det, der smager allerbedst.

Hvis du gerne vil pifte dit rugbrød med laks og avocado lidt op, kan du eventuelt tilsætte en god hjemmelavet pesto. Jeg har både en opskrift på en god persillepesto eller en basilikumspesto.

Laks og dild er også en god blanding, så du kan også lave denne dilddressing, som kan kommes på toppen. Jeg har også valgt at ligge en bund af sprød grøn salat på, da det giver en ekstra friskhed sammen med laksen og avocadoen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..