Madplan uge 39

Madplan uge 39.

Annonce for Lidl danmark. Så er madplanen til uge 39 klar til jer. I denne uge er det i samarbejde med Lidl. Jeg har set deres tilbudsavis igennem og indkøbslisten er lavet ud fra Lidls sortiment og tilbud.

Jeg laver altid madplaner som kan findes i almindelige supermarkeder. Jeg har forsøgt at lave en nemmere, familievenlig og ikke mindst budgetvenlig madplan. Synes du at hele madplanen lyder god? Så har jeg lavet en komplet indkøbsliste, som du finder under madplanen.

Man kan jo altid bytte rundt i dagene som man vil. Jeg prøver at tage højde for at man fx ikke spiser det samme to dage i træk, selvom der er rester. At fredag er en nem mad dag og at alt det indkøbte bruges op i de forskellige retter.

 

Mængderne i indkøbslisten passer til en familie på 2 vokse og 2 børn.

 

Madplan for uge 39.

Mandag: Pasta med flødeost og bacon. Med kylling og majskolber.

Tirsdag: Hokkaido suppe med toppings. Friske æbletern og rugbrødscroutoner. Man kan også servere en klat cremefraiche til.

Onsdag: Asiatisk inspireret kyllinglasagne

Torsdag: Hurtig hjemmelavet kartoffel pizza og ovnbagte kartofler. (Opskrift på pizzaen kan ses på min Instagram profil).

Fredag: Resterne af den asiatiske kyllinglasagne 

Lørdag: Torskefad med porre og rodfrugter med kogte asparges kartofler til.

Søndag: “Alt godt fra køleskabet”. Vi spiser de rester som der er og gør klar til en ny uge!

 

Lidt info til måltiderne.

Mandag pastaretten serveres sammen med kylling og majskolber. Der er en pakke kyllingbryst med to stykker i og 3 majskolber beregnet til aftensmaden i dag. Kyllingen kan enten steget hele og skæres i skiver eller kommes i pastaretten. Majskolberne skæres i mindre bidder og koges.

Tirsdag på indkøbslisten er der 2 friske æbler som kan skæres i tern og så skal suppen serveres med croutoner af rugbrød. Til pizzaen om torsdagen er der lidt chorizo tilovers. Det kan I bruge i dag. Skær det i små tern og steg det sprødt på en tør pande. Det smager virkelig godt at komme ovenpå suppen. I kan evt. supplere med brød.

Onsdag skal der laves dobbelt af lasagnen så der også er til fredag.

Torsdag er der kartoffelpizza på menuen. Der er til to pizzaer som nok vil give lidt rester hos de fleste. Især fordi der laves en portion ovnbagte kartofler til. Men rester  gør ingenting. Tag stykkerne med i madpakken, frys det ned eller gem det til om søndagen hvor der er rester på menuen.

Man kan jo også vælge at sløjfe kartoflerne, hvis det er for meget!

Lørdag er der torskefad på menuen. I opskriften står der en større mængde fisk end i indkøbslisten. Men man kan sagtens bruge lidt mindre så det passer med den pakke. Til den her ret kan man sagtens bruge både kuller, kulmule og torsk. Til fiske retten skal der serveres et kilo kogte kartofler.

 

Indkøbsliste.

Frugt/grønt.
  • 1 squash
  • 3 røde peberfrugter
  • 1 kg løg
  • 1 helt hvidløg
  • 2 lime
  • 3 citroner
  • 1 kg gulerødder
  • 200 g porre,
  • 150 g pastinak,
  • 1 bøtte frisk basilikum
  • 250 g cherry tomater
  • 3 majskolber
  • 1 Hokkaido græskar
  • 2 æbler
  • 2 kg lammefjords asparges kartofler
  • 300 g frossen spinat
Køl
  • 250 g frisk pasta
  • 50 g parmesan revet
  • 2 pakker pizzadej
  • 2 pakker flødeost
  • 2 pakker frisk mozzarella
  • 1/4 liter fløde
  • 1/2 l madlavningsfløde 18%
  • 400 g revet mozzarella
Kød/fisk
  • 1 pakke kyllingbryst med 2 stykker i
  • 800 g hakket kylling
  • 400 g kuller
  • 1 chorizosalami
  • 200 g bacontern
Tørvarer
  • 1 lille pakke rugbrød
  • 2 dåser kokosmælk
  • 1 pakke lasagneplader

Det du (måske) har i køkkenet.

  • Olie
  • Salt og peber
  • Tørret timian
  • Tørret basilikum
  • Rød karrypasta
  • Spidskommen
  • Stødt koriander
  • Chiliflager
  • 1 grøntsagsbouillonterning

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kigge på..