Kyllingelår med citron og timian.
Opgrader dine klassiske ovnstegte kyllingelår med citron og timian på. Kyllingelår i ovn er så nemt at lave. Man kommer bare sine kyllingelår i fad med de ønskede krydderier.
Det smager så lækkert og den skønne marinade giver masser af smag og saft til kyllingelårene.
Server evt. lårene med ovnbagte kartofler og grøntsager og/eller en salat. Du kan finde flere forskellige salat opskrifter lige her.
De er fyldt med god og frisk smag men er hverken stærke eller for kraftige i smagen. Så alle kan spise med her!
Kyllingelår med citron og timian
Ingredienser
- 6 kyllingelår
- 1 tsk tørret timian
- 1 citron skallen og saften fra ½
- 3 spsk olie
- 1 fed hvidløg, presset
- ½ tsk salt og lidt peber
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 180 grader (varmluft).
- Bland marinaden i en pose og kom lårende deri.
- Vend det godt sammen. Lårene kan med fordel marinere i posen i en times tid.Men kan også sagtens laves med det samme.
- Kyllingelårene lægges i et ovnfast fad med et stykke bagepapir.
- Lårene tilberedes i ovnen i 45-50 minutter. Velbekomme!
Mere inspiration til opskriften.
- Har du børn og er de ikke så glade for disse krydderier, så kan evt. vælge bare at marinere halvdelen og bare drysse med lidt salt og peber på de andre lår.
- Kyllingelårene kan sagtens marineres i nogle timer inden de tilberedes i ovnen. Det gover dem lidt ekstra smag.
- Har du ikke så god tid så kan de også sagtens kommes i ovnen med det samme.
- Lav gerne ekstra kyllingelår og snup dem med i madpakken dagen efter.
Ovnstegte kyllingelår i fad.
Det er en virkelig nem go to ret, når det skal gå lidt stærkt. Lige så snart at marinaden er lavet, så skal lårene bare i ovnen i 45-50 minutter.
Du kan også lave dine kyllingelår i ovn på en anden måde end denne her. Du kan evt bruge denne BBQ sauce, som du kan pensle dine kyllingelår med.
Hvad serverer man til kyllingelår?
Det gode ved kylling er, at man kan servere en masse forskellige ting til, og det smager stadig skønt. Jeg har dog prøvet at samle nogen forskellige forslag til dig, så du ved, hvad du kan spise til dine kyllingelår med citron og timian.
Serveringsforslag 1: Kyllingelår – små ovnbagte kartofler – chilimayo – vandmelonsalat med avocado og feta
Serveringsforslag 2: Kyllingelår – grov kartoffelmos med rodfrugter – spidskålssalat med ærter
Serveringsforslag 3: Kyllingelår – bagte kartofler – bønner i urtecreme – kryddersmør – foccacia brød
Du kan også mikse de her forslag på kryds og tværs!