Perlespeltsalat med pesto.
Her får du opskriften på en skøn perlespeltsalat med pesto, små tomater og syltede rødløg. En nem mættende salat med en masse smag.
Du kan lave din egen pesto eller købe en færdiglavet til at blande i perlespelten. Det kan klart anbefales at købe en af de friske slags som findes på køl i supermarkederne.
Til salaten kan du fx servere nogle frikadeller, et stykke stegt kyllingbryst, bagt laks eller måske en portion ovnbagte rodfrugter hvis du ikke behøves kød til.
Perlespeltsalat med pesto
En mættende og simpel salat med pesto og tomater.
Forberedelses tid: 15 minutter minutter
Samlet tid: 40 minutter minutter
3 portioner
Frysegnet: Nej
Holdbarhed: 2-3 dage
Ingredienser
- 200 g ukogt perlespelt
- 100 g pesto
- 200 g cherry tomater
- 100 g syltede rødløg
- Lidt salt og peber
- 1 håndfuld frisk basilikum
- Parmesan
Fremgangsmåde
- Kog perlespelt efter anvisning på pakken, der skal gerne være lidt bid i.
- Skyl det godt i koldt vand og dræn i en sigte.
- Perlespelt vendes med pesto i en skål.
- Halver tomaterne og vend resten af ingredienserne i.
- Smag til med salt og peber.
- Anret salaten på et fad eller en stor tallerken.
- Snit basilikum og kom det på toppen sammen med lidt ekstra rødløg og parmesan. Velbekomme!
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed
Mere inspiration til opskriften.
- Salaten kan sagtens holde sig en til to dage i en bøtte på køl. Den er perfekt at snuppe med til frokost dagen efter.
- Prøv også at vende en portion af disse honningbagte gulerødder i salaten. Det smager virkelig så skønt og det er personligt en af mine favoritsalater.
- Når du koger perlespelt kan de sagtens holde sig på køl i 5-7 dage i en bøtte med låg.
- Så kog evt. ekstra perlespelt og gem dem i køleskabet, så kan du lave forskellige salater med de skønne kerner.
- Perlebyg kan også bruges i stedet.
Når du laver salaten kan du sagtens lave den tidligere på dagen. Så får kernerne også lov til at stå og trække lidt mere smag. Inden du server salaten kan du så altid lige smage den til. Om den skal have et drys salt, en smule mere pesto eller bare vendes med en smule olie.