Proteinsandwich med avocado

Proteinsandwich med avocado.

Her finder du opskriften på nogle LÆKRE proteinsandwich med avocado, flødeost og pesto. Ej at forglemme de elskede syltede rødløg som også er brugt. De smager simpelthen så godt i sandwich og giver et lækkert syrligt/let sødt indspark til de andre gode smage.

Du skal bruge disse sandwich proteinboller!

Bolllerne er super nemme at lave. Ingredienserne skal bare røres sammen og så bages bollerne. Ingen hævetid eller andet!

Proteinsandwich med avocado

Lækre sandwich med flødeost, avocado og syltede rødløg.
Forberedelses tid: 10 minutter
Samlet tid: 20 minutter
4 stykker
Frysegnet: Nej
Holdbarhed: 1 dag

Ingredienser

  • 4 sandwich proteinboller
  • 1 avocado
  • 4 spsk grøn pesto
  • 4 spsk flødeost
  • 4 blade hjertesalat
  • salt og peber
  • syltede rødløg

Fremgangsmåde

  • Start med at lave sandwich proteinbollerne og syltede rødløg hvis du ikke har det klar.
  • Skær bollerne over, smør bunden med flødeost og toppen med pesto.
  • Halver avocadoen, fjern stenen og skær den i tynde skiver.
  • Læg avocadoskiverne på bunden, drys med salt og peber og kom rødløg på.
  • Top med et salatblad, på med toppen og så nyd din sandwich. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed
Mere inspiration til opskriften.
  • Bollerne kan også sagtens fryses ned. På den måde kan du lige snuppe en eller to ud af fryseren, når du skal lave en lækker proteinsandwich med avocado.
  • Spis dem derhjemme eller pak dem sammen og snup med til frokosten på farten.
  • Du kan selvfølgelig også bruge andet sandwichbrød, måske en købevariant hvis det skal gå ekstra stærkt. Lige meget hvilket, så er kombinationen af fyld i denne sandwich rigtig god!

Proteinsandwich med avocado

Du kan også…

Prøv at komme en skive røget laks i din sandwich sammen med de øvrige ingredienser. Eller et par skiver kyllingpålæg. Det smager også virkelig godt i. Du kan også udskifte flødeosten med en hjemmelavet hummus – det smager også super godt!

Du kan lave din pesto selv for eksempel denne opsskrift eller også kan du købe en færdiglavet udgave i supermarkedet. Der findes mange forskellige lækre færdige udgaver.

proteinsandwich med avokado

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..