French toast til baby.
Her kan du finde en lækker og simpel opskrift på french toast til baby. Det er en babyvenlig udgave af arme riddere. De er uden tilsat sukker og er stedet sødet med en moden banan.
Hvis du gerne vil lave noget andet lækkert til din baby, så kan du lave de her babyvenlige bananpandekager.
French toast er en kendt populær morgenmadsspise. Det er skiver af brød som vendes i en æggeblanding af sammenpisket æg, kanel, lidt mælk og sukker. Her får du altså en forsimplet udgave som er perfekt til de mindste i familien.
French toast til baby
Ingredienser
- 1 moden banan
- ½ dl vand
- 1 æg
- 4 skiver bondebrød
- Fedtstof til stegning, smør eller rapsolie
Fremgangsmåde
- Mos bananen i en dyb tallerken.Pisk ægget i mosen og rør vandet i.
- Skær skorperne af brødet og del hvert brød i 5 stykker.
- Vend brødstykkerne i banan-blandingen og lad det suge en smule på hver side.På en varm pande med fedtstof steges brødstykkerne et par minutter på hver side.Gentag til det ikke er mere brød.
Mere inspiration til opskriften.
- Opbevar dem i en bøtte i køleskabet. de kan sagtens holde i nogle dage.
- Alt efter hvor langt fremme din baby er med at spise, så kan du servere french toast til baby fra de er 6 måneder gamle. Nogen vil godt kunne spise dem før, imens at andre vil skulle vente lidt længere.
- Du kan sagtens fryse dem ned, efter at du har lavet dem. Så kan du eventuelt lave en større portion og så lune dem i mikroovnen, når det er tid til at spise dem. Jeg laver ofte mad til fryseren, som jeg kan tø op.
Flere babyvenlige opskrifter.
Babyvenlige arme riddere.
De her babyvenlige arme riddere har ikke noget tilsat sukker. Ofte har de små slet ikke brug for at maden smager af lige så meget eller er lige så sød. Derfor er det perfekt at bruge en sød moden banan i denne opskrift, i stedet for det hvide raffinerede sukker.
Banan bruger jeg ofte i mine opskrifter til at søde med. Og til de små i familien er det perfekt med lidt banan.
French toast til baby kan du både servere som en del af morgenmaden eller i løbet af dagen, hvor der skal en lille snack til.
French toast er især i USA en ret, som mange serverer som noget ekstra lækkert til morgenmad. Her i Danmark bliver french toast også kaldet for arme riddere, og det er faktisk bare det samme.