Havregrød til baby.
Her kan du finde en nem og enkel opskrift på havregrød til baby. Når din baby nærmer sig de 6 måneder, kan de begyndte at spise havregryn. Derfor er det oplagt at begynde at servere noget helt simpelt havregrød for dem.
Prøv også at lave denne her simple majsgrød til baby, som de også kan spise fra de er 4-6 måneder. Alt efter hvornår i starter på grød hos jer.
Det er noget af det nemmeste at lave havregrød, og så er det en god grød at starte dagen med. Grøden kan også sagtens serveres på andre tider af dagen, fx en mindre portion som et mellemmåltid.
Havregrød til baby
Ingredienser
- 1 dl finvalsede havregryn
- 2½ dl vand
- 1 tsk fedtstof
- Evt. modermælk/erstatning
Fremgangsmåde
- Havregryn og vand bringes i kog i en lille gryde.Lad grøden boble op, rør godt i den og sku ned på svag varme.Giv grøden ca. 5 minutter mere under omrøring så den ikke brænder på.Når den har en passende konsistens tages den af varmen.
- Rør evt. modermælk/modermælkserstatning og fedtstof i.
Hvor meget MME i havregrød?
Det er lidt forskelligt hvordan man fortrækker at komme modermælk/erstatning i grød til baby. Nogle bruger det slet ikke. Det er jo helt op til den enkelte.
I nogle grød opskrifter bruges pulver og det kan man også sagtens tilføje her. Når grøden er kogt og er taget af varmen så kan der røres pulver i sammen med fedtstof. Alternativt kan man røre modermælkserstatningen op med vand og ligeledes røre det i, når grøden er taget af varmen.
Her kan det så anbefales at komme lidt mindre vand i gryden sammen med havregrynene, så grøden ikke bliver for tynd, inden servering.
Men prøv dog frem. Der skal ikke mange forsøg til, så finder man ud af hvad der fungerer og hvilke mål der skal til for, at du har en god havregrød til din baby.
Mere inspiration til opskriften.
- Det er bedst at bruge finvalsede havregryn, til de små maver. Hvis du kun har de grovvalsede, kan du køre dem et par sekunder i en minihakker, så de bliver fine i det.
- Er portionen meget stor, så gem noget af grøden og server den senere. Den kan nemt lunes i mikroovnen. Bar sørg for at gemme grøden inden der røres modermælkserstatning i.
- Hvornår må baby spise havregrød? Babyer må få havregryn fra de er 6 måneder gamle. De kan derfor spise havregrød fra den alder.
Nem havregrød til baby.
Det er en super nem opskrift på grød til de små. Du kan vælge at bruge denne her opskrift på havregrød til baby som en basisopskrift. Så kan du så variere toppingen en smule. Jeg kan anbefale at putte en lækker mangomos oven på eller en sveskemos.
Man kan også sagtens tilføje smag i selve grøden. Lidt most banan, revet æble osv.
Jeg har skrevet, at der skal 2½ dl vand i, hvilket jeg synes giver en god konsistens for en grød til baby. Du kan selv justere, om det skal være tykkere eller tyndere.
Hvis du har en baby, der ikke har så meget erfaring med grød, så kan du passende tilsætte ekstra vand. Så er den nemmere for de små at spise.
Opskrifter til baby.
Jeg er vild med at lave forskellige opskrifter til baby, og her kan du se klikke dig ind på nogle af dem:
2 Responses
Hej Maria
Tak for dejlig hjælp og inspiration på din side.
Hvilket type fedtstof bruger du i havregrøden til baby?☺️
Dbh Carina
Hej Carina,
Jeg bruger ofte smør til grød. Det tænker jeg smager bedst. Og det ville jeg selv foretrække 🙂
Nogle gange har jeg købt usaltet smør, som anbefales til det små, ellers bruger jeg bare den vi har herhjemme.
Til andet madlavning bruger jeg ofte en rapsolie.
Og tak for dine søde ord. Jeg er glad for at inspirationen kan bruges.
Kh Maria