Halloween muffins

Halloween muffins.

En (U)hyggelig halloween muffins opskrift. Super søde og lidt farlige edderkopper som ikke kræver noget særligt halloween pynt til muffins. Alt der skal bruges er chokolde, krymmel, sukkerøjne og lakridsruller til edderkoppens ben.

Prøv også denne her lækre uhyggelig halloweenkage med spøgelser på toppen. En klar vinder til Halloween!

Opskriften er nogle simple makron kakao muffins som så pyntes til fine og søde edderkopper. Perfekte muffins at tage med til halloween festen og ikke mindst for børnene selv at være med til at lave.

Kagerne er nemme at vende sammen. Så kan I nemlig bare koncentrere jer om den sjove del, at pynte kagerne.

Halloween muffins

Halloween muffins

(U)hyggelige halloween ederkoppe muffins med makron og kakao.
Forberedelses tid: 15 minutter
Samlet tid: 1 time 5 minutter
14 stykker
Frysegnet: Ja, uden pynt
Holdbarhed: 2-3 dage

Ingredienser

Muffin dej

  • 200 g sukker
  • 110 g blødt smør
  • 3 æg
  • 100 g mel
  • 100 g makroner, knuste
  • 2 spsk kakao
  • tsk bagepulver

Pynt

  • Flormelis
  • Kakaopulver
  • Lidt vand
  • Chokoladekrymmel
  • Sukkerøjne
  • 1 pakke lakridsruller, (lakridshjul)

Fremgangsmåde

  • Ovnen tændes på 190 grader.
  • Pisk sukker og smør sammen og tilsæt æggene et ad gangen.
  • Mel, kakaopulver og bagepulver sigtes i og vendes godt sammen.
  • Til sidst vendes makronerne i og det hele fordeles 14 muffinsforme.
  • De bages i ovnen i 15 minutter og kagerne afkøles på en bagerist.
  • Flormelis, kakaopulver og lidt vand røres sammen til glasur.
    Der skal tilsættes meget lidt vand så glasuren bliver godt tyk.
  • Når kagerne er afkølet smøres glasuren på med en kniv.
    Derefter drysses godt med krymmel på toppen og de to sukkerøjne sættes fast.
    Det gentages med alle kagerne.
  • Lakridsrullerne klippes til i passende stykker som små ben.
    Du skal bruge 6 stykker til hver muffin.
  • På hver kage stikkes der 3 huller i hver side med et træspyd.
    Den ene ende lakrids kommes ned i hullet så de små edderkopper får ben.
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed
Mere inspiration til opskriften.
  • Det er sådan nogle muffins, der er allerbedst på dagen – sådan er det ofte med sådan en type bagværk. Dog er de også stadig gode at spise dagen efter. Hvis du derfor har børn, der skal have dem med til Halloween fest, så bag dem bare dagen før, hvis du ikke har tid på dagen.
  • Selve muffins kan sagtens fryses ned, hvis de ikke alle bliver spist.
  • Lav også nogle af de her opskrifter, der er oplagte at lave til Halloween: Mumiepølsehorn, spøgelseskager, græskarkage og squashmuffins med flødeostecreme.

 

Halloween muffins

Halloween muffins opskrift.

Selve kagedejen er nem at røre sammen. Der bruges makroner i dejen som giver de små kager lidt sejhed til en ellers ret så almindelig kakao muffin. Makronerne gør derudover at kagerne holder sig friske og lækre i flere dage. Så hvis du for eksempel vil bage muffins dagen før de skal pyntes, så kan man sagtens det. De vil ikke blive tørre.

Det kræver ikke det store halloween pynt til muffins udsmykket som edderkopper, de er i det hele taget nemme at komme i gang med at lave!

 

Halloween er virkelig begyndt at hitte mere og mere i Danmark. Det var der ikke noget af da jeg var barn. Men det er da virkelig en sjov tradition.

Derfor skal der selvfølgelig også være en god opskrift på små dekorative halloween kager her på Mad og kærlighed. Om man er til den slags tradition eller ej, så er det i hvert fald et hyggeligt lille projekt, at inddrage sine børn i.

Da vi var til Halloween fest med Josefines klasse skulle vi have kage med. Det blev disse søde halloween muffins og det var super hyggeligt at lave dem sammen.

Josefine var ellevild fordi jeg ville gøre lidt ud af det. Og jeg synes at det er så hyggeligt når hun har lyst til at være med i køkkenet. Det er en slags stunder som vi begge to sætter pris på. Og de her kager er lige netop sådan nogle hvor børnene nemt kan være med.

 

Halloween muffins

4 reaktioner

    1. Hej Rosalind,
      Det kan man ikke i denne opskrift da det er en stor del af det.
      Men man kan sagtens bruge en anden chokolade muffin opskrift til de søde edderkopper 🙂
      Kh Maria

    1. Hej Cecilie,
      Tak for info 🙂 Man kan også sagtens lave 8 ben på kagerne.
      Vi synes at de 6 ben både er søde og passede godt til kagens størrelse.
      Kh Maria

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..