Pulled pork burger

Hjemmelavet pulled pork burger med coleslaw.

Lækker snasket hjemmelavet pulled pork burger med coleslaw. Server også din pulled pork burger med syltede rødløg.

Burgeren er fyldt med en skøn kombi af den søde syrlige coleslaw, BBQ sauce og det møreste pulled pork kød.

Det er nogle virkelig lækre burgere som kan anbefales at lave!

Prøv at lav en pulled pork burger med syltede rødløg i. Det smager også supergodt!

Alle delene er hjemmelavet. Og man kan selvfølgelig sagtens vælge at købe færdiglavede burgerboller og BBQ sauce.

Pulled pork burger

Lækre snaskede burgere i bløde brioche boller.
Forberedelses tid: 30 minutter
8 burgere
Frysegnet: Nej
Holdbarhed: Spises samme dag

Ingredienser

Coleslaw

  • 250 g hvidkål eller spidskål
  • 200 g gulerødder
  • 2 tsk sukker
  • ½ dl æbleeddike
  • 1 tsk salt
  • 100 g mayonaise
  • 100 g cremefraiche
  • 1 tsk akaciehonning
  • 1 tsk Dijonsennep
  • Smag til med salt og peber

Fremgangsmåde

Coleslaw

  • Skær gulerod og kål fint og kom det i en skål.
  • Bland æbleeddike, sukker og salt sammen og vend det i kålblandingen.
  • Lad det stå og trække 30 minutter til en time.
  • Bland mayo, cremefraiche, honning og sennep sammen og smag til med en smule salt og peber.
  • Pres al overskydende væske fra kål og gulerødder og vend det sammen med dressingen.

Saml burgerne

  • Halver de lune brioche boller.
  • Kom coleslaw i bunden, et salatblad og ovenpå pulled pork.
  • Smør overbollen med BBQ sauce og læg toppen på. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed

 

Mere inspiration til opskriften.
  • Virker kødet lidt tørt eller uden så meget marinade, så vend lidt af BBQ saucen i kødet, så bliver det dejlig snasket og lækkert.
  • Hvis du synes at selve BBQ saucen er lidt for kraftig i smagen, så kan du blande den op med halv cremefraiche og halv BBQ sauce. Så får du en mildere udgave og det smager også dejligt i burgeren!

Hvor meget kød pr. person til pulled pork? Til denne her opskrift bruger jeg 1,2 kilo kød til 8 personer, men hvis I er virkelig kødelskere, kan det godt være, at I skal op på 1,5-1,8 kg.

Kan man varme pulled pork op igen? Ja, det kan du sagtens. Du kan fryse kødet ned, så behøver du ikke at lave pulled pork fra bunden hver gang. Det kan også snildt varmes op dagen efter, hvis det har været opbevaret på køl siden da.

Pulled pork burger

Pulled pork burger med syltede rødløg.

Sådan en omgang meget snaskede pulled pork burgere er det ultimative weekendmad, hvor man har tid til at forkæle maden lidt ekstra.

Det er i og for sig ikke svært at lave, men det kræver blot, at du har tid til at lade din pulled pork være i ovnen i 10-12 timer. Jeg plejer selv at sætte den i ovnen tidligt morgen ved en 8-tiden, og så passer det med, at den er klar til spisning kl. 18.

Imens at kødet hygger sig ved lav varme i ovnen, kan man lave resten af tilbehøret. Man kan også sagtens købe sig til det meste. Hvis det skal gå stærkt kan man både finde gode færdige alternativer til coleslaw, burgerboller, sikkert også kødet og BBQ sauce.

Tilbehør til pulled pork burger.

Det er lidt forskelligt, hvad folk gerne vil putte i deres pulled pork burger. Typisk putter jeg min yndlings coleslaw i og en god omgang mayonaise.

Hvis du ikke vil lave din mayonnaise selv, så kan jeg anbefale dig den fra Hellmanns, den er virkelig god og fed!

Derudover elsker jeg det lidt syrlige element i en meget tung burger, som det er. Derfor putter jeg næsten altid mine hjemmelavet syltede rødløg i, da de smager vildt godt sammen med det andet.

Det godt ved det er, at du helt selv kan bestemme, hvad du gerne vil have i. Jeg kan desuden anbefale at spise nogle små ovnbagte kartofler eller ovnbagte kartoffelbåde til.

Pulled pork burger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Du vil måske også kigge på..