Hindbær chiagrød

by Maria
Hindbær chiagrød

Hindbær chiagrød med mandelmælk.

Her får du opskriften på en rigtig lækker hindbær chiagrød. Chiagrød med hindbær er nemt at lave, og du kan røre din hindbærgrød sammen aftenen før, og så er den klar morgenen efter. Prøv at lav en lækker grød med hindbær klar til din morgenmad i morgen.

Du kan også prøve udgaven med mango chiagrød, hvor der er brugt mango i stedet for hindbær!

Hindbærgrød til morgenmad, er mættende, let sød og er en perfekt start på dagen.

Bliver det for sødt om morgenen så spis den senere på dagen, som en eftermiddagssnack eller en sundere dessert til aftenen. Chiagrød med hindbær kan du spise, lige når du har lyst!

Hindbær chiagrød

Cremet chiagrød med hindbær og græsk yoghurt.
Forberedelses tid: 10 minutter
Samlet tid: 4 timer 20 minutter
2 små portioner
Frysegnet: Nej
Holdbarhed: 2-3 dage i køleskabet
Kalorier: 54

Ingredienser

  • 2 spsk chiafrø
  • 2 dl mandelmælk
  • 4 spsk græsk yoghurt/skyr
  • 125 g hindbær
  • 1 spsk honning
  • Topping efter eget valg granola/mysli/frisk frugt mm.

Fremgangsmåde
 

  • Rør chiafrøene ud i mandelmælken med en gaffel.
  • Gerne et par gange med 5 minutters mellerum.
  • Chiafrøene vokser hurtigt i væsken og kan godt klistre sig lidt sammen.
    Det skal lige røres lidt ud.
  • Stil skålen med låg i køleskabet natten over.
  • Dagen efter blendes yoghurt og de friske hindbær og vendes i chiagrøden.
  • Kom chiagrøden i en glas, eller en bøtte hvis du skal have den med på farten.
  • Top med granola eller hvad du har lyst til. Velbekomme!
Udskriv
Del din mad med mig på InstagramBrug @madogkaerlighed eller #madogkærlighed
Mere inspiration til opskriften.
  • Du kan både bruge hindbær som er optøet fra frost og friske hindbær. Du skal bare være opmærksom på, at det anbefales, at frosne bær får et opkog, før de spises.
  • Du kan for eksempel lave hindbærpuré ud fra denne opskrift og bruge i chiagrøden.
  • Prøv evt. at lave en større portion chiagrød, så har du til flere dage. Chiagrøden kan sagtens holde sig 2-3 dage på køl. Det er en god to-go morgenmad for dem som har det behov i hverdagen. Man kan efterhånden få mange fine bøtter til at snuppe med på farten.

 

Prøv også andre lækre chiagrød:

Jeg har efterhånden en del forskellige opskrifter på chiagrød, da det bare er så nemt at lave. Her kan du se nogle af dem, som jeg har. Du kan klikke på teksten, og så kommer du direkte ind på opskriften.

 

 

Chiagrød med mælk, mandelmælk, havremælk eller komælk.

Er du ikke så vild med mandelmælk i din grød med hindbær, kan der også bruges havremælk, kokosmælk eller komælk. Men det har selvfølgelig en indflydelse på smagen, hvad du vælger.

En god ide kan være at smage til, når det hele er rørt sammen, så kan du vurdere om det chiagrøden mangler noget!

Opskriften er beregnet til to små portioner. Laver du til et fuldt morgenmåltid så kan hele opskriften nok godt gå til en portion.

 

Mango chiagrød

Leave a Comment

Opskrift Vurdering